ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Troldbjerg Skov, 4760 Vordingborg / Sydsjælland. 62 hektar frodig skov med beboelse.

Troldbjerg Skov er en velarronderet skovejendom på 62 hektar, beliggende ved Ørslev, lidt nord for Vordingborg på Sydsjælland. Terrænet er lettere kuperet, og jordbunden består overvejende af lerede moræneaflejringer. Skoven er særdeles frodig, og boniteten særdeles god, faktisk tæt på 1 for de fleste af bevoksningerne. Skoven er meget varieret opbygget, og bevoksningerne spænder over de fleste sædvanligt benyttede danske løvtræ- og nåletræarter i forskellige aldre. Hovedtræarterne er bøg, eg, ask, ær, rødgran, sitkagran, douglas, nordmannsgran og nobilis. Hertil kommer cirka 2,2 hektar egentlig agerjord, samt åbne arealer med søer, moser og græsenge. Ejendommen har en særdeles god jagt, ikke mindst på råvildt. Skovens frodighed og variation giver i det hele taget mulighed for en meget varieret jagt, herunder også jagt på fasaner, duer, ænder, snepper, harer og ræv. Til Ejendommen hører 1 beboelse på 229 m2 samt en garage og en maskinhal. Bygningerne er beliggende, fredeligt og roligt i den nordlige del af ejendommen, tilbagetrukket fra alfarvej, og med åbne marker mod vest, nord og øst, og med skoven mod syd. Alt i alt er ejendommen en velarronderet, velbeliggende, smuk og varieret skov- og jagt-ejendom, beliggende ugenert og bekvemt i forhold til bl.a. København. Ejendommen kan, efter den seneste ændring af landbrugsloven, erhverves frit af næsten alle EU- og EØS-borgere, personligt eller i selskabsform, eller i kombinationer heraf.
Areal: 62 ha.
Solgt marts 2017.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088