ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Nørregaard, 7441 Bording / Midtjylland. 44,6 hektar skov med god bolig, driftsbygninger og god jagt.

Nørregaard er en velarronderet og velpasset skov- og jagtejendom på ca. 44,6 ha., beliggende ca. 15 km. vest for Silkeborg og ca. 2 km. nord for Christianshede. Ejendommen er beliggende i forbindelse med et større skov- og naturområde, hvor skov, mark og lysåbne naturtyper skiftevis afløser hinanden. Terrænet er jævnt og jorden udgøres mest af sandede boniteter. Bevoksningerne udgøres af en god blanding af løv- og nåletræsarter, med rødgran, nordmannsgran, nobilis, skovfyr, bøg og eg som de væsentligste. Jagten på Nørregaard er særdeles god og omfatter kronvildt, råvildt, harer, ræve, snepper, duer m.v. Især kronvildtet skal fremhæves, idet de har deres faste gang på ejendommen og byder på særdeles spændende jagt. Der er således også søleplads samt en hel del skrælleskader i bevoksningerne, som resultat af kronvildtets tilstedeværelse. Beboelsen er smukt og centralt beliggende på en lysåben plet, omkranset af parklignende have. En smukt anlagt allé fører fra Kaj Munks Vej ind til ejendommens bygninger. Haven er anlagt med både sø, vandløb, springvand, imponerende staudebede og store gamle træer, hvilket giver en frodig oase midt i skoven. Da der er fuld fredskovspligt på ejendommen, vil landbrugspligten og derved bopælspligten kunne fjernes, for dem som måtte have behov herfor. Ejendommen kan derfor erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Bolig: 1 stk. Energimærke F. Herudover maskinhal, lader m.v.
Pris: Solgt juli 2017.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088