ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Simmersholm Skovbrug, 5683 Haarby / Fyn. 26 hektar juletræer, pyntegrønt og skovbrug.

Simmersholm Skovbrug er en spændende og varieret skov-, juletræs og pyntegrøntsejendom på 25,9 ha, beliggende i bunden af Helnæsbugten på det sydvestlige Fyn. Ejendommen er smuk kuperet og består af en god blanding af intensivt drevne juletræs- og pyntegrønts-bevoksninger, som veksler med egentlige skovstykker og naturarealer. Juletræs- og pyntegrøntsbevoksningerne er anlagt indenfor de seneste 25 år på tidligere agerjord. Disse arealer udgør ca. 54 % af ejendommen og drives intensivt og professionelt med fokus på maksimalt overskud fra disse bevoksninger. Den øvrige del af ejendommen består af egentlige skovparceller med bøg, eg, ær, ask og østrigsk fyr som de væsentligste træarter. Disse arealer drives med traditionel skovdrift med fokus på en god kvalitetsudvikling og understøtning af jagten og de rekreative muligheder. Særligt skal ejendommens særdeles gode økonomi fremhæves. Den intensive juletræs og pyntegrønts-produktion gør således, at der på ejendommen kan budgetteres med et årligt overskud på ca. 100.000 kr., svarende til et løbende afkast på 3 – 4 % p.a. Hertil kommer, at ejendommen faktisk ligger særdeles smukt, med adskillige flotte udsigter ud over Helnæsbugten. Steder hvor der med fordel evt. kunne opføres en mindre arbejdshytte. Dette gør, at der her i Simmersholm Skovbrug vil være en formidabel mulighed for at skabe sig sin helt egen skov-, jagt- og friluftsejendom, som oven i købet vil være en ganske god investering. Ejendommen er en selvstændig skovejendom uden landbrugspligt, og den vil derfor kunne erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 25,9 ha.
Boliger: ubebygget.
Solgt april 2017.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088