ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Filskov Vestergård, 7200 Grindsted / Sydjylland. 86 hektar skov- og jagtejendom med beboelse og fast kronvildt.

Filskov Vestergaard er en velarronderet og velpasset skov-, jagt- og naturejendom på 86 ha, beliggende ved Filskov, ca. 10 km nordvest for Billund. Ejendommen er yderst varieret, og består af en god blanding af løvskov, nåleskov, hede, mose, indlandsklitter, søer, enge, vandløb m.v. Ejendommen har desuden et langt skel til Omme Å, som er godt fiskevand og samtidig kronvildtets ledelinje i landskabet. Ejendommen huser en stærk bestand af kronvildt, som står fast i skoven. Skoven er i det hele taget den ideelle biotop for kronvildt, idet den på én gang er meget våd og samtidig har mange indsande, som giver læ, varme, foder og dækning. Jagt- og fiskemulighederne er følgelig særdeles gode og varierede og der nedlægges endog meget store hjorte på ejendommen. Til ejendommen hører endvidere et 266 m2 stort velholdt rødstenshus med tegltag, samt en god og regulær maskinlade på 482 m2, samt en mindre jagthytte. Beboelsen er pt. ved at blive indrettet med henblik på mulighed for værelsesudlejning til turister. Filskov Vestergård rummer i det hele taget hele pakken af god jagt, godt fiskeri, spændende natur og landskab samt et godt sted at bo og leve. Ejendommen er en selvstændig skovejendom uden bopælspligt, og den vil derfor kunne erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 85,7 ha.
Boliger: 1 beboelse på 266 m2 samt 1 maskinhus på 482 m2. E-mærke F.
Solgt marts 2017.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088