ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Skovlund og Bøgelund Banke, Vrads, 8654 Bryrup / Midtjylland. 89,5 ha. kuperet skov og natur.

Skovlund og Bøgelund Banke er en smukt kuperet skov-, jagt- og naturejendom på ca. 89,5 ha, beliggende i det kuperede landskab, mellem Bryrup og Vrads, ca. 15 km sydvest for Silkeborg. Ejendommen er beliggende som en del af et større skov- og naturkompleks, hvor skove, marker og naturarealer skiftevis afløser hinanden. Området omkring Store Hjøllund og Vrads Sande er i det hele taget kendt for sin smukke natur og store vidder. Terrænet er meget kuperet og afvekslende med vidstrakte og flotte udsigter. Skovens bevoksninger domineres af nåletræ, med rødgran som den væsentligste. Træarterne i skoven spænder dog stort set over hele spektret af sædvanligt benyttede danske træarter. Skoven drives i dag med traditionel skovdrift, samt bortforpagtning af juletræer. Jagten i Skovlund og Bøgelund Banke er særdeles varieret og god. Jagten understøttes af det kuperede landskab hvor tæt skov og lysåbne naturtyper skiftevis afløser hinanden. Hertil kommer at ejendommen er beliggende i et større skov og naturkompleks, sammen med bl.a. St. Hjøllund og Skærbæk Plantager, Naturstyrelsen m.v. Jagtmulighederne omfatter kronvildt, dåvildt, råvildt, harer, ræve, snepper, duer m.v. Til ejendommen hører to læskure, beliggende i den østlige del af ejendommen. Skovlund og Bøgelund Banke er en selvstændig skovejendom uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 89,5 ha.
Bolig: Ingen.
Solgt marts 2017.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088