ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Dalbækgaard, 8830 Tjele / Midtjylland. 97 ha land, skov- jagt- og naturejendom med beboelse og god økonomi.

Dalbækgaard er en velarronderet landbrugs-, skovbrugs-, jagt- og naturejendom på 97 hektar med en god og regulær beboelse, beliggende fredeligt og roligt, ved Løvel, lidt nord for Viborg. Ejendommen ligger på kanten af Skals Ådal, med store åbne engarealer ned til Skals Å mod vest, og med de kuperede randmoræner, som rejser umiddelbart øst for stuehuset. Ejendommen er særdeles velarronderet og ligger fuldstændig fredeligt og roligt, med adgang via privat vej, som ender ved ejendommens bygninger. Terrænet mod vest udgøres af fugtige, afgræssede engarealer, som strækker sig fra gårdens bygninger og ned til Skals Å. Terrænet mod øst udgøres af et lettere kuperet randmorænelandskab, som rejser sig umiddelbart bag gårdens bygninger. Landskabet her øst for gården er utrolig varieret og veksler mellem agerjord, skov, pyntegrønt, overdrev, moser, søer m.v., som fletter sig ind imellem hinanden. Det EU-støtteberettigede areal udgør ca. 63 hektar, heraf ca. 39 hektar, som samtidigt er udlagt med MVJ-tilskud. Den samlede indtjening fra landbrugs-driften udgør mere end 300.000 kr/år, hvilket giver ejendommen en solid basisøkonomi. Resten af ejendommen udgøres af små skove, moser, heder, overdrev, søer og andre naturarealer, som fletter sig ind imellem marker og enge, hvilket gør ejendommen til et helt formidabelt og spændende jagt- og naturområde. Centralt, midt på ejendommen, ligger ejendommens bygninger, med de åbne enge ud mod vest, og med det kuperede og afvekslende bakkelandskab mod øst. Ejendommen kan erhverves frit, efter den seneste ændring af landbrugsloven.
Areal: 97 ha.
Bolig: 1 stk. 200 m2. Energimærke G.
Solgt juni 2016.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088