ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Del af Seest Vesterskov, 6000 Kolding. 4,3 ha.

Hermed udbydes 4,3 ha af Seest Vesterskov, beliggende vest for Kolding, i den smukke og kuperede Kolding Ådal, til salg. Hele ejendommen er bevokset med skov. Bevoksningerne varierer meget både i alder og træart, ligesom der er større områder med tætte vildtplantninger med buske. Skoven er frodig, og boniteten god. Terrænet svinger fra jævnt til stærkt kuperet, og falder mod nord ned mod Kolding Å, som over en knap 200 meter lang strækning danner skel til ejendommen. Kolding Å er en af de mere anonyme åer i Danmark, men Kolding Å udgør faktisk en af de bedre lakse og havørred åer i Danmark. Således landes der fra Kolding Å hvert år flere laks og havørreder på over 5 kg. Ejendommen har en særdeles god jagt, ikke mindst på råvildt. Skovens frodighed giver imidlertid mulighed for en meget varieret jagt, herunder også jagt på ænder, fasaner, duer, snepper, harer og ræve. Særligt skal jagten på råvildt fremhæves, idet ejendommens store variation i kombination med de mange vildtplantninger giver optimale forhold for råvildtet. Samtidig finder råvildtet fred og ro på ejendommen, som kun sjældent besøges af publikum, på trods af sin bynære beliggenhed. Til ejendommen hører en ældre opklodset skurvogn, med brændeovn. For køber vil her være mulighed for at skabe sig sit eget lille fristed, hvor jagtmuligheder, lystfiskeri, skovdrift og friluftsliv kan gå hånd i hånd med en relativt beskeden investering. Ejendommen er en selvstændig skov og frijords-ejendom, og kan erhverves af næsten alle, herunder også af danske selskaber.
Areal: 4,3 ha.
Pris: Solgt forår 2008.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088