ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Vester Roder Skov, 4952 Stokkemarke / Lolland. 69 hektar frodig skov med god jagt.

Vester Roder skov er en frodig og velarronderet skov- og jagtejendom på 69,3 ha., beliggende cirka 10 km. vest for Maribo. Skoven er særdeles velarronderet, og udgør således et regulært stykke skov og samtidig en regulær produktionsenhed. Terrænet er jævnt og jordbunden består overvejende af lerede istidsaflejringer, hvorfor det er en yderst frodig skov. Hovedtræarten i skoven er eg. Skoven indeholder dog også smukke bøgebevoksninger, samt forskellige bevoksninger med sitkagran, ædelgran og thuja. Skovens bevoksninger bærer tydeligt præg af en langsigtet forstmæssig pasning gennem mange år, hvilke bl.a. ses på kvaliteten i de gamle egebevoksninger. Jagten i Vester Roder skov er særdeles god. Jagtmulighederne omfatter råvildt, fasaner, harer, ræve, snepper, duer og andet småvildt. Herudover er der en fast bestand af dåvildt i området, hvor Vester Roder skov ligger som en naturlig trædesten. Skovens frodighed og undervækst giver i det hele taget mulighed for en varieret og spændende jagt, samt god dækning for vildtet. Skoven er bygningsløs, men grundet skovens størrelse kan der dog påregnes tilladelse til at opføre en arbejdshytte eller driftsbygning med velfærds-faciliteter. Vester Roder skov er i det hele taget en fin skovejendom, hvor erhvervsmæssig skovdrift og interessen for jagt og vildtpleje kan kombineres på fortrinlig vis. Ejendommen er fuldt fredskovspligtig, og uden land-brugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 69,3 ha.
Solgt januar 2017.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088