ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Vedebjerg Skov og Overdrevsskoven, 4420 Regstrup / Vestsjælland. ca. 240 hektar frodig skov med bolig og god jagt.

Vedebjerg Overdrevsskov er en velarronderet og smukt kuperet skovejendom på ca. 200 hektar med tilhørende udlejet beboelse. Ejendommen er beliggende særdeles fredeligt og roligt midt i det bakkede godslandskab sydøst for Mørkøv i det vestlige Sjælland. Jordbunden er kuperet moræne, som veksler mellem grusede og lerholdige jorder indenfor kort afstand. Det kuperede landskab og de mange jordtyper giver en særdeles afvekslende natur, hvor bøgeskov, nåleskov og våde områder ligger flettet ind mellem hinanden. Skovens hovedtræarter er bøg, eg og rødgran. De resterende bevoksningerne spænder stort set over hele spektret af sædvanligt benyttede danske træarter, samt juletræer og pyntegrønt. Jagten på ejendommen er særdeles god og omfatter kronvildt, dåvildt, råvildt, harer, ræve, duer og snepper, samt andet småvildt. Særligt skal i denne sammenhæng kronvildtet fremhæves. Ejendommen er nemlig beliggende som en del af kronvildtsområdet nord for Åmosen i det vestlige Sjælland. Til ejendommen hører en udlejet beboelse, som er smukt beliggende i den nordlige ende af skoven, omkranset af have og gamle egetræer. Vedebjerg Overdrevsskov er således en spændende, kuperet og varieret skov, hvor erhvervsmæssig skovdrift, jagt, vildt- og naturpleje kombineres på fortrinlig vis. Vedebjerg Overdrevsskov er under udstykning til en selvstændig skovejendom uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: ca. 240 ha.
Bolig: 1 stk. 110 m2. Energimærke E.
Solgt marts 2017.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088