ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Sekshøj Skov, 9530 Støvring / Nordjylland. 159 hektar frodig skov med 2 boliger.

Sekshøj Skov er en smukt kuperet skov- og jagtejendom på ca. 159 ha, beliggende ca. 20 km. sydvest for Aalborg, ca. 5 km. sydvest for Støvring. Ejendommen er beliggende i det centrale Himmerland, som en del af et større skov- og naturkompleks, hvor skove, marker og naturarealer skiftevis afløser hinanden, i en bekvem afstand til Ålborg. Terrænet er afvekslende. Terrænet i den nordlige del er således kuperet med flotte udsigter, mens terrænet flader mere ud mod syd. Jorden udgøres mest af sandede og grusede moræneaflejringer, med særdeles gode vækstvilkår for de fleste gængse danske træarter. Skovens bevoksninger domineres af nåletræ, med rødgran som den langt væsentligste. Træarterne i skoven spænder dog stort set over hele spektret af sædvanligt benyttede danske træarter. Boniteten i skoven er særdeles god – særligt for nåletræet som trives rigtigt godt i den dybgrundede grusede morænejord. Boniteten for rødgran ligger således ifølge bevoksningslisten på omkring 1. Jagten i Sekshøj Skov er varieret og god. Jagten understøttes af det kuperede landskab hvor tæt skov og lysåbne naturtyper skiftevis afløser hinanden. Jagtmulighederne omfatter råvildt, harer, ræve, snepper, duer og andet småvildt. Hertil kommer at bestanden af kronvildt, som resultat af en lokalfredning, er støt stigende og jævnligt ses i skoven. Til ejendommen hører to beboelser, samt de for ejendommen nødvendige driftsbygninger. Sekshøj Skov er en selvstændig skovejendom. Ejendommen kan derfor erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 159 ha.
Bolig: 2 stk. Energimærke F og G.
Solgt december 2016.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088