ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Randers Flade, 8400 Ebeltoft / Djursland. 95 ha alsidig plantage med beboelse.

Randers Flade er i januar 2018 handlet diskret gennem Asger Olsen A/S. Randers Flade er en varieret og velpasset skov-, natur- og jagtejendom på ca. 95 ha, beliggende i det kuperede landskab ved Mols Bjerge. Terrænet er særdeles kuperet, og jordbunden udgøres hovedsagligt af sandede og grusede istidsaflejringer. Ejendommen er beliggende som en del af et større skov- og naturkompleks i Nationalpark Mols Bjerge, hvor landskabet er helt unikt med høje bakker, stejle skrænter, ådale, dybe lavninger og vidtstrakte udsigter. Centralt på ejendommen, omkranset af skov er ejendommens enestående naturperle beliggende – et mægtigt dødishul, smukt beklædt med hedelyng og med fugtige lavninger, søer og spredte enebuske. Skovens hovedtræarter er sitkagran, grandis, douglasgran, lærk, nobilis, skovfyr og eg, mens de resterende bevoksningerne spænder over stort set hele spektret af sædvanligt benyttede træarter. Skoven er forstligt velpasset og fremtræder varieret og spændende, med både velproducerende nåletræsbevoksninger, pyntegrønt og spredte løvtræer, samt en ikke ubetydelig stående vedmasse. Jagten på ejendommen er varieret og særdeles god, idet ejendommen er velarronderet, varieret og ligger fredeligt og roligt midt i et større skovkompleks. Særligt skal i denne sammenhæng kronvildtet fremhæves, idet ejendommen er beliggende i tilknytning til flere store plantager, hvor kronvildtet holder til i talrigt omfang. Ejendommens helhed afrundes af sommerhuset, som er opført i 2005 på en lysåben plet inde i skoven. Randers Flade er en selvstændig skovejendom uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit.
Areal: 95,4 ha.
Bygninger: 1 sommerhus.
Pris: Handlet diskret januar 2018.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088