ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Jordrup Fællesskov, 6064 Jordrup / Østjylland. 61,4 ha Skov. Pris: 9,75 mio.kr.

For Jordrup Skovbrug udbydes Jordrup Fællesskov hermed til salg. Jordrup Fællesskov er en frodig, velpasset skov på 61,4 ha, beliggende fredeligt og roligt ved Jordrup, ca. 10 km. nordvest for Kolding. Terrænet er lettere kuperet, og jordbunden består overvejende af lerede moræneaflejringer. Skoven er særdeles frodig, og boniteten god, omkring 2 for de fleste danske træarter, ifølge bevoksningslisten fra 2008. Skoven er meget varieret opbygget, og bevoksningerne spænder over de fleste danske løvtræs- og nåletræsarter i forskellige aldre. Hovedtræarterne er bøg, rødgran og andet løvtræ. Spredt rundt i skoven finder man desuden flere mose- og engarealer, som bidrager godt til ejendommens variation og herlighed, samtidig med at disse arealer jagtmæssigt er et stort aktiv for ejendommen. Jordrup Fællesskov har en særdeles god jagt, ikke mindst på råvildt. Skovens frodighed og variation giver imidlertid mulighed for en meget varieret jagt, herunder også på fasaner, duer, snepper, harer og ræv. Det vil endvidere være muligt at opleve strejfende kronvildt på ejendommen. Skovens variation og den tætte undervækst, giver i det hele taget vildtet gode muligheder for både at søge føde og skjul. Ejendommen er bygningsløs, bortset fra en ældre jagthytte, opført i 1975 af jagtkonsortiet. For køber vil her være mulighed for at skabe sig sit eget lille fristed, hvor jagtmuligheder, skovdrift og investering i fast ejendom kan gå hånd i hånd. Ejendommen er under udstykning til selvstændig skovejendom, og kan erhverves frit, herunder også af danske selskaber.
Areal: 61,4 ha.
Pris: 9.750.000 danske kr. kontant.


Hent prospektet (pdf-format)

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088