ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Avnsøgård, 4470 Svebølle / Vestsjælland. 243 ha tidl. kongelig jagtgård med god jagt og sund økonomi. Pris: 36,5 mio.kr.

Avnsøgård er en historisk tidligere kongelig jagtgård på ca. 243 ha, beliggende i et smukt herregårds-landskab ved Gl. Svebølle, ca. en times kørsel fra København. Ejendommen er velarronderet og beliggende i et stort skov- og naturkompleks, mellem Tissø og Skarresø i det vestlige Sjælland. Avnsøgård drives i dag som en samlet skov- og landbrugsbedrift med tilhørende udlejning af boliger samt renjordsdepot. Herregårdslandskabet, med de store regulære bølgede marker, understøttes af de gamle løvtræer og alléer, som leder frem mod den centrale del af Avnsøgård. Rundt på Avnsøgård finder man desuden en varieret og spændende natur med søer, moser, græsenge, fodermarker, læhegn, remiser og masser af andre småbiotoper, hvilket giver formidable betingelser for floraen og faunaen på ejendommen. Dyrelivet på Avnsøgård er som resultat af den varierede sammensætning særdeles varieret og rigt. Dyrelivet består således af både kronvildt, dåvildt, råvildt, fasaner, snepper, gæs, ænder, duer og harer, samt mange majestætiske rovfugle, med havørnen som den mest imponerende og hyppige gæst i luftrummet over Avnsøgård. Særligt kronvildtet skal dog fremhæves, idet Avnsøgård er beliggende i et af kerneområderne for kronvildt i Vestsjælland. Avnsøgård er således en helstøbt og historisk ejendom, hvor erhvervsmæssig landbrug, skovdrift, jagt, samt vildt- og naturpleje kombineres på fortrinlig vis med bygningsudlejning og renjordsdepot, i en bekvem afstand af københavn. Avnsøgård vil, efter den seneste ændring af landbrugsloven, kunne erhverves frit.
Areal: 243 ha.
Boliger: 7 stk. udlejede beboelser.
Energimærke C, F og G.
Pris: 36.500.000 danske kr. kontant.
Udførligt Prospekt kan downloades ved tryk på "hent prospekt", eller bestilles på post@asgerolsen.com eller 62254088.


Hent prospektet (pdf-format)

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088