ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Søhalegård, 8766 Nr. Snede / Østjylland. 43 ha fantastisk skov og natur med saneringsmoden bolig ud til Rørbæk Sø.

Søhalegård er en varieret og velpasset skov-, jagt- og naturejendom på ca. 43 ha, beliggende ved Rørbæk Sø, lidt syd for Nørre Snede. Terrænet er meget varieret og veksler således fra kuperet terræn med imponerende skrænter, slugter og vidtstrakte udsigter, til et mere jævnt terræn. Jorden udgøres af grusede og sandede istidsaflejringer, og det vurderes at der kan dyrkes de fleste gængse danske træarter på ejendommen. Søhalegård er forstligt velpasset og har flotte komplette nåletræsbevoksninger med begyndende selvforyngelse. Kombinationen af de skovbevoksede arealer og de lysåbne naturarealer, som ligger smukt flettet ind mellem hinanden, giver en meget varieret og spændende ejendom med store natur- og herlighedsværdier. Jagten i Søhalegård er varieret og god. Jagtmulighederne omfatter kronvildt, dåvildt, råvildt, snepper, harer, ræve, fasaner, duer m.v. Jagten understøttes desuden af ejendommens store variation og det afvekslende landskab med stejle skrænter og dybe slugter, som gennemskærer ejendommen på smukkeste vis. Helheden afrundes af ejendommens bolig som er særdeles smukt beliggende, på et lysåbent plateau med udsigt udover Rørbæk Sø. Søhalegård er således en helstøbt og spændende skov, hvor erhvervsmæssig skovdrift, jagt, vildt- og naturpleje kombineres på fortrinlig vis. Søhalegård er en selvstændig skovejendom uden landbrugspligt. Søhalegård er en selvstændig skovejendom uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 43,2 ha.
Boliger: 1 stk. saneringsmoden, men fantastisk beliggende gård.
Energimærke: Saneringsmoden.
Solgt november 2019.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088