ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Nordlige del af Ligeskov, 8600 Silkeborg. 23 ha.

Den Nordlige del af Ligeskov er en varieret skov-, jagt- og naturejendom, beliggende ved Linå, ca. 10 km. Øst for Silkeborg. Ejendommen ligger fredeligt og roligt, tilbagetrukket fra alfarvej, og ejendommen besøges yderst sjældent af publikum. Terrænet er lettere kuperet, og jorden dybgrundet og gruset. Der har tidligere været gravet grus på ejendommen. Grusgravningen ophørte i løbet af 60´erne og 70´erne, hvorefter der blev plantet skov på de reetablerede områder. Første generations skoven bestod i overvejende grad af forskellige nåletræsarter, med hovedvægten på contortafyr, rødgran og lærk. Disse bevoksninger, er i dag ca. 40 - 50 år gamle, og en foryngelse af disse er allerede påbegyndt. Således er der, inden for de seneste 10 år, konverteret ca. 5 ha med udlevede contortafyr, rødgran og sitka, til nyplantninger med bøg og eg. Ejendommens variation er imidlertid meget stor. Man finder således næsten alle gængse danske træarter i skoven, og skoven varierer meget i både alder, terræn og intensitet. Ejendommen har en særdeles god jagt, ikke mindst på råvildt og småvildt. Skovens frodighed og variation giver imidlertid mulighed for en meget varieret jagt, herunder også jagt på duer, snepper, harer og ræv. Det vil endvidere være muligt at opleve strejfende kronvildt på ejendommen. Skovens store variation og den tætte undervækst, giver i det hele taget vildtet gode muligheder for både at søge føde og skjul. Ejendommen er en selvstændig skovejendom, og kan erhverves af alle, herunder også af danske selskaber.
Areal: 23,1 ha.
Pris: Solgt oktober 2008.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088