ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Nordlige del af Tingskoven, 9690 Fjerritslev. 133,9 ha.

For Nørlundfonden udbydes den nordlige del af Tingskoven hermed til salg. Den nordlige del af Tingskoven er en vedmasserig og velpasset skov på 133,9 ha., beliggende mellem Fjerritslev og Brovst, ca. 30 km. vest for Ålborg. Skoven domineres af nåletræ, og er hovedsagelig opbygget af bevoksninger med sitka, ædelgran, lærk og rødgran. Indenfor de senere år er der desuden blevet plantet en del nobilis, som trives godt, og snart kan klippes første gang. Stormfaldet i 2005 berørte kun skoven i mindre omfang, og på disse arealer er en tæt foryngelse af lærk, sitka og ædelgran allerede i god vækst. Skoven har en god jagt, bl.a. på kronvildt, som står fast i området. Således blev der i 2006 nedlagt både 12-ender og ulige 14-ender i Tingskoven. Skoven er bygningsløs. Skoven er en selvstændig skovejendom, uden landbrugspligt, og vil derfor kunne erhverves frit, herunder af danske selskaber.
Areal: 133,9 ha.
Pris: Solgt 2007.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088