ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Store Grundet Skov Nord. 7100 Vejle. 64 ha skov med beboelse.

Store Grundet Skov Nord er i april 2010 solgt i diskret handel gennem Asger Olsen A/S. Store Grundet Skov Nord er beliggende i den nedre del af Grejsdalen, tæt på Vejle By. Skoven er på ialt 64,4 hektar og fuldt ud fredskovpligtig. Skoven er meget charmerende, stærkt kuperet, og har nogen formidable udsigter og slugter. Skoven er dog også ret bynær med en del publikum på den største gennemgående skovvej. Driftsmæssigt kan bynærheden dog vendes til et aktiv, da det giver et stort opland til sankere, og selvom skoven er kuperet, er der infrastruktur i skoven, så man rent fysisk kan komme rundt i skoven med maskiner osv. Skoven er iøvrigt meget varieret og indeholder bevoksninger med stort set alle sædvanligt benyttede danske træarter. Skoven er meget vedmasserig, og der er store arealer med gammel bøg og gran. Den stående vedmasse udgjorde således ca. 207 m3/ha i gennemsnit, ved sidste opgørelse i 2001. Og det er begrænset, hvad der er sket siden, rent hugstsmæssigt. Jagten i skoven er særdeles god, ikke mindst på råvildt, som finder masser af ro i skovens dybe og frodige slugter. Jagten står til rådighed for køber fra overtagelsesdagen. Til skoven hører en ældre, mindre udlejet beboelse, beliggende fredeligt og roligt inde i skoven, på en sydvendt plads.
Areal: 64,4 ha.
Pris: Solgt april 2010, uden annoncering.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088