ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Høvænge Skov, 4894 Øster Ulslev / Lolland. 42 ha skov med beboelse direkte til havet.

Høvænge Skov er en frodig skov- jagt- og fritidsejendom, på 42 ha., beliggende på sydkysten af Lolland, ud til Østersøen. Ejendommen er velarronderet og ligger fredeligt og roligt, for enden af den blinde vej, Høvængevej, som ender i en lille jollehavn i skovens sydvestlige del. Skovens bevoksninger spænder lige fra flotte ældre bøge og egebevoksninger, over mellemaldrende løv og nåletræsbevoksninger til større områder udlagt til naturlig foryngelse. Der er dog en klar overvægt af mellemaldrende bøge ege og askebevoksninger. Høvænge Skov har en særdeles god jagt, ikke mindst på råvildt, dåvildt og fuglevildt. Skovens frodighed og variation giver i det hele taget mulighed for en meget varieret jagt, herunder også jagt på fasaner, duer, snepper, gæs, ænder, harer og ræv. Ejendommen danner over en ca. 900 meter lang strækning skel til Østersøen. Der er således rig mulighed for fiskeri efter havørred, hornfisk, ål m.v. Helheden i skoven fuldendes, af sommerhuset, Strandhuset, beliggende kun få meter fra havet, med en formidabel udsigt ud over Østersøen, og med skoven som nabo til de 3 andre sider. Alene beliggenheden, direkte ud til havet, gør ejendommen helt exceptionel. Helt ultimativt bliver det selvfølgelig, hvis man som køber også vælger at medkøbe det ekstra sommerhus, Høvængevej 23b, beliggende på strandengen, umiddelbart øst for Høvænge Skov. Alt i alt udgør ejendommen en dejlig lille helstøbt skov, med en helt fantastisk beliggenhed. Ejendommen udgør en selvstændig skovejendom, uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit af næsten alle, privat og i selskabsform.
Areal: 42 ha.
Pris: Solgt januar 2011.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088