ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Emmelev Vestre Plantage, 8585 Glesborg / Djursland. 17 ha Skov med Jagthytte.

Emmelev Vestre Plantage er en velarronderet skov-, jagt- og naturejendom på 16,9 ha., beliggende yderst fredeligt og roligt, på det nordlige Djursland. Skoven er oprindeligt anlagt som plantage i perioden fra 1899 til 1962, på arealer som tidligere henlå som heder, overdrev og marginale agerjorder. De oprindelige bevoksninger er for en stor dels vedkommende forynget eller under foryngelse, men flere steder finder man fortsat de gamle skovfyr, rødgran og lærk som overstandere fra de oprindelige plantninger. Skoven udmærker sig i øvrigt ved sin store variation. Der findes således bevoksninger med stort set alle sædvanligt benyttede danske træarter i skoven, og flere steder knejser ældre lærk, rødgran og skovfyr ovenover bevoksningerne nedenunder. Jagten i Emmelev Vestre Plantage er særdeles god. Jagtmulighederne omfatter råvildt, harer, ræv, duer, snepper og andet småvildt. Hertil kommer, at ejendommen regelmæssigt frekventeres af kronvildt, idet ejendommen ligger som en trædesten mellem de store kronvildtsområder på det nordlige Djursland. Centralt midt i skoven ligger ejendommens jagt- og arbejdshytte, fredeligt, roligt og ugenert, og fuldender helheden i ejendommen. Ejendommen rummer i det hele taget alt det, som vi som mennesker sætter pris på i en stresset hverdag: Fred og ro, god alsidig jagt, en fantastisk smuk natur, og et sted at sætte sig ind, når frokosten skal spises. Ejendommen er noteret som en selvstændig skovejendom, uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit, herunder af danske selskaber.
Areal: 16,9 ha.
Pris: Solgt maj 2011.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088