ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Midtkjær Plantage, Thorsager, 8410 Rønde / Djursland. 15 ha skov og plantage.

Midtkjær Plantage er en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på 14,9 ha., beliggende ved Thorsager på Djursland. Skoven er oprindeligt anlagt som plantage i perioden fra 1926 og frem, på arealer som tidligere henlå som marginale agermarker. De oprindelige bevoksninger er i dag stort set forynget eller under foryngelse, men man finder stadig bevoksninger med 60 år gamle skovfyr på ejendommen. Den oprindelige plantage er som nævnt under foryngelse, og bevoksninger med yngre løvskov udgør i dag ca. 33 % af ejendommen. Skovens øvrige bevoksninger udgøres hovedsagelig af mellemaldrende nåletræ, med skovfyr, østrigsk fyr, omorika, grandis, lærk og sitkagran som hovedtræarter. Jagtmulighederne i Midtkjær Plantage omfatter hovedsagelig råvildt, harer, ræv, duer, snepper og andet småvildt. Skovens variation med lysåben skov og tætte bevoksninger giver i det hele taget mulighed for en meget varieret og spændende jagt. Som jæger skal man dog være opmærksom på ejendommens bynære beliggenhed, og at der derfor kan være skovgæster i dele af skoven. Det vurderes dog, at vildtet er ret indifferente med den bynære beliggenhed. Jagten vurderes derfor som værende ganske god, hvis man som jæger bare tager sine forholdsregler med hensyn til skudvinkler, kuglefang osv. Ejendommen er noteret som en selvstændig skovejendom, uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit, herunder af danske selskaber.
Areal: 14,9 ha.
Pris: Solgt december 2010.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088