ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Geelsskov, 5300 Kerteminde / Fyn. 20,4 ha skov og jagtejendom med fritidshytte.

Geelsskov er en frodig skov- jagt- og fritidsejendom, på 20,4 ha., beliggende mellem Odense og Kerteminde på det nordøstlige Fyn. Ejendommen er velarronderet og ligger fredeligt og roligt, tilbagetrukket fra alfarvej. Skoven er frodig, og boniteten ligger hovedsagelig mellem 1 og 2, afhængig af det konkrete areal og den konkrete bevoksning og træart. Bevoksningerne spænder lige fra flotte ældre bøge og askebevoksninger, over mellemaldrende løv og nåletræsbevoksninger til større områder med nykulturer og områder udlagt til naturlig foryngelse. Der er dog en klar overvægt af mellemaldrende og yngre bøge og askebevoksninger. Mange steder er der i skoven en tæt opvækst af hassel og andre naturligt hjemmehørende buske, som danner en sekundær etage nedenunder de ældre træer. Geelsskov har en særdeles god jagt. Jagtmulighederne omfatter bl.a. jagt på råvildt, fasaner, duer, snepper, harer, ræv og andet småvildt. Ejendommen danner over en ca. 500 meter lang strækning skel til Geels Å, som udmunder i Odense Fjord. Der er således også rige muligheder for fiskeri efter havørred, ål m.v. på ejendommen. Helheden i skoven fuldendes, af Spejderhytten, Ønskehuset, beliggende i skovens vestlige side, kun få meter fra Geels Å, og med skoven som nabo til de 3 andre sider. Alt i alt udgør ejendommen en dejlig lille helstøbt skovejendom, hvor skovdrift, jagt og friluftsliv kan gå hånd i hånd med en mere levende investering. Ejendommen udgør en selvstændig skovejendom, uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit af næsten alle, privat og i selskabsform.
Areal: 20,4 ha.
Pris: Solgt juni 2011.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088