ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Allindelille Fredskov, 4100 Ringsted / Sjælland. 57 ha skovbevokset naturperle.

Allindelille Fredskov er en frodig, varieret, velarronderet og i det hele taget meget smuk skov på 57 ha, beliggende fredeligt og roligt nord for Ringsted. Skovens historie går mindst 450 år tilbage. Den var oprindelig ejet af Kongehuset, men kong Frederik II skænkede den til Københavns Universitet i 1561. Skoven rummer flere naturtyper, som både i dansk og europæisk henseende er truede – bl.a. kalkrige overdrev, som er meget sjældne i Danmark og vigtige levesteder for sjældne orkideer. Skovens specielle flora skyldes, at den ligger oven på en enorm flage af skrivekridt, som er aflejret i istiden. Skoven blev i 1953 fredet ved en administrativ, som skal beskytte den særlige flora i skoven. Fredningen er meget kortfattet og ret restriktiv, og forbyder bl.a. færdsel udenfor veje og stier, medmindre man får særlig tilladelse. Skoven er omfattet af Natura 2000 udpegning, pga. de meget store biologiske værdier i skoven. Skoven er i foråret 2011 solgt til Danmarks Naturfredningsforening, som fortsat vil værne om skovens store naturværdier.
Areal: 57 ha.
Pris: Solgt april 2011.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088