ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Bruså, 9240 Nibe / Himmerland. 44 hektar naturejendom med beboelse.

Bruså er en dejlig naturejendom på 44 hektar, beliggende fredeligt og roligt, i det vestlige Himmerland, sydvest for Nibe. Ejendommen ligger meget naturskønt, i et dalstrøg med flere søer og kilder, på kanten af de Himmerlandske Heder, og med åen Bruså løbende langs med ejendommens skel. Ejendommen har tidligere været benyttet til dambrug. Dambruget er nu nedlagt, og dammene ved at blive lagt tilbage mere naturlige søer og grønne enge. Jordtilliggendet til Bruså består af ca. 9 ha skov, ca. 29 ha hede og 6 ca. ha søer, moser og enge. Til Bruså hører en ældre udlejet beboelse på 153 m2. Beboelsen er aldeles ugenert beliggende midt på ejendommen, med en fantastisk udsigt ud over ejendommens søer og enge. Jagten på ejendommen er meget varieret og alsidig, og omfatter bl.a. jagt på kronvildt, råvildt, ænder, snepper m.v. Hertil kommer de gode fiskemuligheder i ejendommens søer og Brusåen. Bruså er således et usædvanligt dejligt og varieret fristed, beliggende i total fred og ro, midt i noget af Danmarks smukkeste natur. Ejendommen er frijord, og kan derfor erhverves frit, herunder af danske selskaber.
Areal: 44 ha.
Pris: Solgt August 2011.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088