ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Charlotttenlund Gods, 5953 Tranekær / Langeland. Velarronderet historisk Gods på 326 hektar med jord fra kyst til kyst.

Charlottenlund Gods er et velarronderet historisk gods på 326 ha, beliggende særdeles fredeligt og naturskønt, på det nordligste Langeland, med jord fra kyst til kyst.
Ejendommen er en unik landbrugs og skovbrugsejendom, med meget store natur-, jagt- og herlighedsværdier, samt en nyistandsat, herskabelig og præsentabel hovedbygning og adskillige udlejningsboliger og driftsbygninger.
Jordtilliggendet på 326 hektar er velarronderet, og fordelt med ca. 54 % god støtteberettiget dyrkningssikker agerjord, ca. 31 % god og frodig skov, og ca. 15 % naturarealer.
Ejendommen drives i dag med planteavl, skovdrift og jagtvæsen, samt boligudlejning.
Jagten på Charlottenlund Gods er fantastisk og et kapitel for sig selv. Jagtmulighederne omfatter dåvildt, råvildt, fasaner, ænder og sædvanligt småvildt. Der udsættes årligt ca. 2.200 fasaner og ænder, og ejendommen er nærmest designet til fasanklapjagt.
Ejendommen kan, efter den seneste ændring af landbrugsloven, erhverves frit af alle EU- og EØS-borgere, personligt eller i selskabsform.
Areal: 326 hektar fra kyst til kyst.
Pris: Solgt januar 2012.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088