ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Fløjtenborg, 8752 Østbirk / Østjylland. 8,4 ha godt beliggende land- og naturejendom med beboelse.

Fløjtenborg er en meget naturskøn, velarronderet landbrugsejendom på 8,4 ha, beliggende på østsiden af Torp Sø, sydvest for Østbirk, kun 15 km fra Horsens og Skanderborg. Ejendommen ligger fuldstændig ugenert, tilbagetrukket fra alfarvej, og med en smuk udsigt ud over Torp Sø og det kuperede østjyske landskab. Ejendommens bygninger og agermarker ligger på et højt svagt kuperet plateau, mens terrænet umiddelbart vest for bygningerne falder brat ned mod Torp Sø. Jordbunden er typisk morænejord, med en overvægt af lerblandet sandjord. Cirka 80 % af ejendommen udgøres af agerjord i omdrift, mens de øvrige ca. 20 % udgøres af græsningsarealer, skov, krat samt hus og have. Jagten på Fløjtenborg er særdeles god. Jagtmulighederne omfatter både råvildt, harer, ænder, duer, snepper og andet småvildt. Hertil kommer, at der til Fløjtenborg hører jagt og fiskeret på de ca. 1,5 hektar af Torp Sø, som ligger nærmest Fløjtenborg. Bygningerne på Fløjtenborg ligger tæt op ad skoven, højt hævet og med en fantastisk udsigt ud over Torp Sø mod vest, og med solen ind fra øst, syd og vest. Smukkere beliggenhed skal man lede længe efter. Ejendommen rummer i det hele taget alt det, som vi som mennesker sætter pris på i en stresset hverdag: Fred og ro, smuk natur, mulighed for jagt og fiskeri, en fantastisk beliggende bolig, og relativ kort afstand til den østjyske motorvej. Og så har man oven i købet fornøjelsen af jordbrugets attraktive skatteregler. Ejendommen vil, efter den seneste ændring af landbrugsloven, kunne erhverves frit af næsten alle personligt eller i selskabsform, blot nogen bebor stuehuset.
Areal: 8,4 ha. samt jagt og fiskeret på del af Torp Sø.
Pris: Solgt juni 2012.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088