ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Jordebjerg Skov, 5672 Broby / Fyn. 18,7 ha Skov, pyntegrønt, jagt og sund økonomi.

Jordebjerg Skov er en særdeles rentabel skov-, jagt- og naturejendom på 18,7 ha., beliggende smukt, og særdeles fredeligt og roligt, ved Ny Stenderup, mellem Broby og Faaborg på det sydvestlige Fyn. Terrænet er smukt kuperet, og der er mange fine udsigtspunkter fra ejendommen, ud over det omkringliggende sydvestfynske landskab. Jorden er typisk blandet fynsk morænejord, med en overvægt af grusede og sandede, men dybgrundede jorder med gode dyrkningsforhold til skovbrug. Jordebjerg Skov er i dag drevet med fokus på produktion af pyntegrønt, som udgør mere end 50 % af ejendommens areal. Den store andel pyntegrønt i skoven, giver skoven en stabil og god basisøkonomi. Skoven er, på trods af sin store pyntegrøntsandel, stadig meget varieret, og bevoksningerne spænder lige fra flotte bøge- og egebevoksninger, til områder med yngre kulturer i god vækst. De egentlige produktionsbevoksninger brydes af flere mindre moseområder, vandhuller, skovenge, krat, lysninger m.v., hvilket giver skoven karakter, og bidrager til ejendommens herlighedsværdier, samtidig med at det giver vildtet særdeles gode betingelser i skoven. Jagten i Jordebjerg Skov er god og alsidig, og omfatter bl.a. råvildt, dåvildt, ræve, harer, snepper, ænder, fasaner og duer. Helheden afrundes med skovens dejlige ugenerte beliggenhed, som giver ejeren, naturelskeren og jægeren gode muligheder for at stresse af og nyde stedets store naturværdier. Ejendommen er bygningsløs. Ejendommen er en selvstændig skovejendom, uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit, herunder af danske selskaber.
Areal: ca. 18,7 ha.
Solgt april 2016.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088