ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Kaj Valdemarsminde Plantage, 6823 Ansager / Sydvestjylland. 53 ha Skov og frijord med sommerhus.

Kaj Valdemarsminde Plantage er solgt i diskret handel gennem Asger Olsen A/S i januar 2014. Kaj Valdemarsminde Plantage er en dejlig jagt, skov og frijordsejendom på 53 ha, fredeligt og roligt beliggende ved Ansager, mellem Grindsted og Varde, i et af Danmarks mest øde områder. 13,5 ha af ejendommens 53 ha, udgøres af støtteberettiget frijord, som hidtil drives med landbrugsdrift. Til ejendommen hører endvidere et hyggeligt sommerhus på ca. 45 m2, beliggende i skovkanten med udsigt over ejendommens frijordsmarker. Ejendommen er utrolig varieret, og indeholder næsten samtlige nåletræarter, de fleste løvtræarter, et større moseområde, en sø og en stor gravhøj. Jorden er let og gruset, og boniteten i skoven lav. Frijorden sikrer imidlertid ejendommen en fornuftig driftsøkonomi. Jagten på ejendommen er fantastisk god, idet ejendommen ligger midt i et større skovområde med bl.a. en fast kronvildtbestand. Ejendommen er en meget helstøbt ejendom, hvor jagtmuligheder, friluftsliv, skovdrift og investering i fast ejendom kan gå hånd i hånd. Ejendommen er en selvstændig skov- og frijordsejendom, og vil derfor kunne erhverves frit, herunder af danske selskaber.
Areal: 53 ha.
Solgt Januar 2014.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088