ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Det Øde og Ræveholmsmose, 4720 Præstø / Sydsjælland. 57,5 ha skov, natur og jagt.

Det Øde og Ræveholmsmose er en frodig og varieret skov- og naturejendom, beliggende i det sydlige Sjælland, lidt syd for Præstø. Ejendommen har gennem generationer været drevet som en integreret del af Oremandsgård Gods, men kan altså nu købes i fri handel. Ejendommen består af ca. 31,5 hektar egentlig skov og ca. 26 hektar enge, moser og agerjord som strækker sig ud mod Jungshoved Nor. Skoven er særdeles frodig, og terrænet smukt kuperet. Hovedtræarterne er bøg, eg, rødel, rødgran og sitkagran, men der vil i det hele taget kunne dyrkes alle sædvanligt benyttede træarter i skoven. Engen som ligger i den sydøstlige del af ejendommen, benyttes til afgræsning med kvæg, hvilket bidrager ganske fornuftigt til ejendommens økonomi. Moserne og de øvrige enge ligger i den østlige og centrale del, med ræveholmen som en stor central Ø ude midt i, og med Det Øde som en frodig landtange mod vest. Det Øde og Ræveholmsmose har en særdeles god jagt, herunder en god bestand af råvildt. Særligt skal dog fuglejagten fremhæves, idet kombinationen af skov, eng, mose, søer og rørskov, beliggende tæt på havet, virker som et trækplaster på fuglevildtet. Ejendommen er bygningsløs, men vurderes dog stor nok til at der skulle kunne bygges en arbejdshytte på op til 10 m2. Ejendommen er under udstykning til en selvstændig skovejendom uden bopælspligt, og den vil derfor kunne erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 57,5 ha.
Boliger: Bygningsløs.
Solgt Juli 2016.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088