ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Ellerup Hestehave, 5892 Gudbjerg / Sydfyn. 31 ha frodig skov med særdeles god jagt.

Ellerup Hestehave er en velarronderet og frodig skovejendom på 31,1 ha, beliggende fredeligt og roligt, tilbagetrukket fra alfarvej, i et skovrigt og smukt område på Sydøstfyn. Terrænet er jævnt, og jordbunden består overvejende af lerede moræneaflejringer. Skoven er særdeles frodig, og boniteten god, mellem 1 og 2 for de fleste træarter, ifølge bevoksningslisten fra 2004. Skovens bevoksninger spænder lige fra ældre bøge- og egebevoksninger, over mellemaldrende løv og nåletræsbevoksninger til større partier med nyplantninger. Ellerup Hestehave har desuden flere våde pletter og småmoser. Mange steder er der endvidere en tæt underskov af hæg, hassel og opvækst af ær, ask og bøg, hvilket både visuelt, jagtmæssigt og naturmæssigt er med til at give ejendommen karakter. Jagten i Ellerup Hestehave er særdeles attraktiv. Jagtmulighederne omfatter dåvildt, råvildt, fasaner, snepper, ræve, duer, harer m.v. Særligt skal den stærke bestand af dåvildt i området fremhæves, idet Ellerup Hestehave ligger som en naturlig trædesten for dåvildtet på dets vej mellem de større skovkomplekser nord og syd for ejendommen. Ejendommen er ubebygget, men stor nok til at der kan bygges en mindre arbejdshytte. Ejendommen er en selvstændig skovejendom, og kan erhverves af alle, herunder også af danske selskaber.
Areal: 31,1 ha.
Boliger: Ingen.
Pris: Solgt april 2016

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088