ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Raadegaard Gods, 4733 Tappernøje / Sydsjælland. 439 hektar velarronderet gods med herskabelig hovedbygning.

Raadegaard Gods er et velarronderet gods, på 439 hektar, beliggende centralt og særdeles naturskønt, på det sydlige Sjælland. Godset er samtidig en både fysisk og økonomisk veldrevet landbrugs og skovbrugsejendom, med meget store natur-, jagt- og herlighedsværdier, samt en særdeles velholdt og præsentabel hovedbygning og adskillige udlejningsboliger og driftsbygninger. Terrænet er jævnt til lettere kuperet. Boniteten er god, og jorden består af typiske østdanske moræne-aflejringer, med en overvægt af dyrkningssikre lerede jorder. Agerbruget drives traditionelt med hovedvægten på frøgræs, hvede, byg, raps, roer m.v. Skovbruget drives med fokus på vedproduktion, natur og vildtpleje. Jagten på Raadegaard Gods er fantastisk og samtidig utrolig varieret. Jagtmulighederne omfatter dåvildt, råvildt, harer, fasaner, ænder, gæs og sædvanligt småvildt. Hovedparten af Raadegaard Gods er i øvrigt diskret indhegnet med et ydre jagthegn, hvorfor der også regelmæssigt nedlægges store medaljebukke på ejendommen. Bl.a. blev Danmarks største guldmedaljebuk i 2006 nedlagt på Raadegaard Gods. Til Raadegaard Gods hører en historisk og særdeles velholdt hovedbygning på 891 m2, samt 8 yderligere beboelser, et sommerhus og diverse driftsbygninger. Hovedbygningen på Raadegaard Gods er arkitektonisk smuk og harmonisk, og beliggende som det centrale samlingspunkt midt på Raadegaard Gods. I forbindelse med hovedbygningen er der anlagt tennisbane, opvarmet svømmebassin og ridebane.
Areal: 439 ha.
Bygninger: 1 hovedbygning samt flere udlejningsboliger.
Pris: Solgt september 2015

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088