ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Blåhøj Nobilis Plantage, 7330 Brande / Midtjylland. 20 hektar nobilisplantage med beboelse.

Blåhøj Nobilis Plantage er en intensivt drevet nobilis klippegrønt plantage på i alt 20,4 ha., beliggende ved Blåhøj, midt mellem Brande og Sdr. Omme. Ejendommen gennemskæres af 1 mindre kommune-vej, samt en grusvej, men ligger i øvrigt fredeligt og roligt, i et af Danmarks meget øde områder. Terrænet er fladt og jorden sandet. Langt størstedelen af ejendommen er tilplantet med Nobilis, i de bedste provenienser, og har således en god produktion af klippegrønt. Aldersklasserne for bevoksningerne varierer fra 10-30 år, med hovedvægten i alderen fra 20-25 år. Ejendommens bevoksninger er veletablerede og anlagt særdeles fornuftigt og rationelt omkring den gennemgående kommunevej samt grusvejen, som giver ejendommen en god logistik. Jagten i Blåhøj Nobilis Plantage er god og varieret. Jagtmulighederne omfatter kronvildt, råvildt, harer, ræve, snepper, samt andet småvildt. Til ejendommen hører en udlejet beboelse, en garage samt en maskinhal. Ejendommens bygninger, er beliggende centralt på ejendommen. Ejendommen har en grundlæggende sund økonomi og det løbende afkast, før renter og afskrivninger, har de senere år ligget på minimum 4 % p. a. Blåhøj Nobilis Plantage er således en særdeles veldrevet plantage, hvor erhvervsmæssig produktion af klippegrønt, skovdrift og jagt kombineres på fortrinlig vis. Blåhøj Nobilis Plantage er en selvstændig skovejendom uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 20,4 ha.
Bolig: 1 stk. Energimærke D.
Solgt juni 2016.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088