ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Del af Mullerup Mose, 4200 Slagelse. 6,9 ha.

Hermed udbydes en del af Mullerup Mose til salg. Ejendommen udgør den centrale del af Mullerup Mose, beliggende øst for landsbyen Mullerup, mellem Slagelse og Kalundborg. Ejendommen ligger fredeligt og roligt, langt fra alfarvej, midt i et naturskønt moseområde. Ejendommen består hovedsagelig af fugtige engarealer, som gennem de seneste årtier primært har været benyttet til afgræsning med kreaturer. Dele af ejendommen afgræsses fortsat, mens andre dele blot får lov at ligge til vildtet, og atter andre dele bliver slået 1-2 gange årligt, for at holde græsset kort og grønt til vildtet. Centralt i ejendommens nordøstlige del ligger en ca. 600 m2. stor sø. Søen er opstået efter tørvegravning, og er oprenset for ca. 6 år siden. Søen, som er omgivet af tagrør, tiltrækker mange ænder på træk. Mullerup Mose har en særdeles god jagt, ikke mindst på råvildt og fuglevildt. Vildtet finder i Mullerup Mose en rolig og fredelig oase, hvor der både er dækning, føde og ro, året rundt. Det vrimler således med råvildt, fasaner, duer m.v. Endvidere ligger Mullerup Mose kun få km fra Storebælt, Tissø og fuglevildtets trækruter. Der skal således ikke meget rusk i vejret til, før der er så mange ænder i luften over Mullerup Mose, at et andetræk bliver en sand fornøjelse. Til ejendommen hører en mindre jagthytte / arbejdsskur på ca. 6 m2. Ejendommen er frijord, og kan erhverves af alle, herunder også af danske selskaber.
Areal: 6,9 ha.
Pris: Solgt november 2009.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088