ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Enemærket Skov, 7323 Give / Østjylland. 2,1 ha skov og natur.

Enemærket Skov er en varieret og spændende skov- og jagtejendom på ca. 2,1 ha, beliggende ca. 20 km. nordvest for Vejle, mellem Billund og Givskud. Terrænet er jævnt og jorden udgøres hovedsageligt af sandede boniteter. Der er både skov, eng og sø på ejendommen, og variationen er stor, ejendommens størrelse taget i betragtning. Ejendommen består af gammel bøgeskov mod øst, og græsset eng mod vest. I det nordlige hjørne af ejendommen er der desuden en lille sø. Ejendommens kombination af gammel skov, sø og lysåben natur, giver en spændende ejendom, med gode forhold for vildtet. Jagten på ejendommen er god, ejendommens størrelse taget i betragtning. Jagtmulighederne omfatter råvildt, ænder, fasaner, harer, ræve, snepper, duer m.v. Særligt skal ejendommens variation fremhæves, idet der både er skov, sø og eng. Ejendommen er bygningsløs. Ejendommen er i det hele taget ideel for den som gerne vi have sit eget lille fristed, hvor man kan hygge sig med naturpleje, brændehugst, samt jagt, vildt- og naturpleje. Ejendommen er en selvstændig skovejendom uden landbrugspligt og kan derfor erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 2,1 ha.
Solgt april 2017.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088