ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Fiskehusskoven, 8766 Nr. Snede / Østjylland. 51,3 ha Skov og jagt med beboelse.

Fiskehusskoven er en dejlig, varieret skov-, jagt-, fiske- og naturejendom på 51 ha, beliggende fredeligt og roligt mellem Nr. Snede og Bryrup, syd for Silkeborg, i et af Danmarks kerneområder for kronvildt. Terrænet er jævnt til lettere kuperet, og jorden består hovedsagelig af sandede moræneaflejringer, samt humusjorder i området ned mod åen og Halle Sø. Størstedelen af ejendommens bevoksninger udgøres af ældre og mellemaldrende rødgran, men variationen er stor og spænder lige fra ældre tætte rødgranbevoksninger, til åbne arealer med moser, søer, enge og marker. Endvidere er der en større pyntegrøntbevoksning, samt en flot bevoksning med 100-årig eg. Centralt midt på ejendommen ligger ejendommens beboelse, på overgangen mellem højskoven og de åbne marker, søer og enge. Jagten i Fiskehusskoven er særdeles god, ikke mindst på kronvildt, råvildt, ænder og gæs. Ejendommens variation med søer, moser, krat, åbne arealer og tæt skov giver i det hele taget mulighed for en meget varieret jagt, som omfatter stort set alle jagtbare danske arter. Særligt skal kronvildtsjagten dog fremhæves, idet kronvildtet står fast i Kongsø Skovene, hvor der i de senere år er skudt både 12, 14 og 16 ender kronhjorte. Endvidere skal det fremhæves, at der til ejendommen hører jagt og fiskeret på ca. 14 ha af Halle Sø, hvilket giver ejendommen en ekstra dimension. For køber vil her være mulighed for at skabe sig sit eget lille fristed, hvor jagtmuligheder, lystfiskeri, skovdrift, friluftsliv og investering i fast ejendom kan gå hånd i hånd. Ejendommen er en selvstændig skovejendom, og kan erhverves af alle, herunder også af danske selskaber.
Areal: 50,6 ha.
Pris: Solgt februar 2013.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088