ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Munken Skov, 9480 Løkken. 15,2 ha skov.

Munken Skov er en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på 15,2 ha., beliggende syd for Løkken i Nordjylland. Ejendommen ligger fredeligt, roligt og ugenert, kun 1,5 km fra Vesterhavet. Terrænet er jævnt, og jorden er let og sandet. Grundvandstanden er dog relativt høj, hvilket sammen med den kystnære beliggenhed giver mange udfordringer og muligheder, både i skovdyrkningsmæssig og jagtmæssig sammenhæng. Ejendommens bevoksninger er plantet som 1. generations skov på agerjord i 1971 til 1973, med en kerne af sitkagran og med et ca. 15 meter bredt løvskovsbryn rundt om. Bevoksningerne er generelt sunde og vækstkraftige, faktisk overraskende sunde, vækstkraftige og retvoksede, når man tager i betragtning, hvor tæt på havet ejendommen ligger. Foryngelse af sitkabevoksningerne er påbegyndt i 2008 / 2009. Der medfølger tilskud til foryngelse med løvskov fra Skov og Naturstyrelsen. Jagten i Munken Skov er særdeles god, ikke mindst på råvildt, snepper og andet småvildt. Skovens variation, og dens tæthed på fuglenes trækruter, giver i det hele taget mulighed for en meget varieret jagt. Lejlighedsvis vil man endvidere kunne støde på kronvildt i skoven. Til ejendommen hører en ældre jagt- og arbejdsskurvogn på ca. 6 m2. Ejendommen er under udstykning, og vil efter endt udstykning, blive noteret som en selvstændig skov- og frijordsejendom, uden landbrugspligt. Ejendommen er derfor frit omsættelig, og vil kunne erhverves af næsten alle, herunder af danske selskaber.
Areal: 15,2 ha.
Pris: Solgt januar 2010.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088