ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Sigergård Plantage, 6823 Ansager. 8,4 ha.

Hermed udbydes Sigergård Plantage, beliggende ved Ansager, mellem Grindsted og Varde, til salg. Sigergård Plantage er en dejlig jagt og skovejendom på 8,4 ha. Til ejendommen hører et hyggeligt fritidshus/jagthytte på ca. 50 m2, beliggende i en lysning midt i skoven. Skoven er utrolig varieret. Dette skyldes, at næsten alle bevoksninger er blandingsbevoksninger, og at der i de fleste bevoksninger er indblandet eg, bøg og andre løvtræer. Samtidig har de tidligere ejere gjort meget ud af at få åbnet skoven op med lysninger, til gavn for både vildtet og øjet. Jagten er god, ikke mindst på råvildt, snepper og ræv. Desuden vil der kunne opleves strejfende kronvildt på ejendommen, da denne ligger i et område med meget kronvildt. Oplevelsen ved at gå på jagt i Sigergård Plantage understøttes samtidig af freden og roen i skoven, de mange lysninger og åbne arealer, samt mulighederne i fritidshuset/jagthytten. For køber vil her være mulighed for at skabe sig sit eget lille fristed, hvor jagtmuligheder, friluftsliv, skovdrift og investering i fast ejendom kan gå hånd i hånd. Ejendommen er en selvstændig skovejendom, og vil derfor kunne erhverves frit, herunder af danske selskaber.
Areal: 8,4 ha.
Solgt 2007.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088