ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Ny Fredskov, 4892 Øster Ulslev / Lolland. 70 ha Skov og jagtejendom.

Ny Fredskov er en frodig skov og jagtejendom på 70 ha., beliggende tæt på havet, på det sydøstlige Lolland. Ejendommen er velarronderet og ligger fredeligt og roligt, tilbagetrukket fra alfarvej. Skoven er frodig, og boniteten ligger hovedsagelig mellem 1 og 2, afhængig af det konkrete areal og den konkrete bevoksning og træart. Bevoksningerne spænder lige fra flotte ældre bøgebevoksninger, over mellemaldrende løv og nåletræsbevoksninger til større områder udlagt til naturlig foryngelse. Hertil kommer et større areal med juletræer og pyntegrønt. Desuden hører der til ejendommen et stykke tidligere tjenestejord, som dyrkes med konventionel planteavl. Ny Fredskov har en særdeles god jagt, ikke mindst på råvildt, dåvildt og fuglevildt. Skovens frodighed og variation giver i det hele taget mulighed for en meget varieret jagt, herunder også jagt på fasaner, duer, snepper, harer og ræv. Der er endvidere gode muligheder for havjagt og fiskeri, hvis man stævner ud fra jollehavnen for enden af Høvængevej. Helheden i skoven kan fuldendes, hvis man vælger at opføre en lille arbejdshytte, eller vælger at medkøbe en grund, en beboelse eller et sommerhus, så man kan få en mere mangfoldig benyttelse af ejendommen. Alt i alt udgør ejendommen en dejlig lille helstøbt skov, fredeligt og roligt beliggende, og med gode jagt- og fritidsmuligheder. Ejendommen udgør en selvstændig skovejendom, uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit af næsten alle, privat og i selskabsform.
Areal: 70 ha.
Pris: Solgt januar 2011.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088