Brandlund Nedergård er en naturskøn og velarronderet skov og naturejendom på 71 ha, beliggende fredeligt og roligt, lidt udenfor Brande. Terrænet er lettere kuperet, og ejendommens opbygning er meget varieret og spændende, med både enge, moser, søer, heder, agerjord og skov, hvilket giver grundlag for en god og varieret jagt. Ejendommen drives i dag med traditionelt skovbrug, pyntegrøntsproduktion og hestehold. Ejendommens skovbevoksede areal udgøres hoved-sagelig af bevoksninger med bøg, eg og rødgran, herunder en meget flot gammel bøgebevoksning. Ejendommens arealer med pyntegrøntsproduktion udgør ca. 13 hektar nobilis, og skønnes at kunne bortforpagtes for ca. 65.000 kr. årligt. Agerjord, naturarealer og græsmarker drives i egen regning. Agerjorden er i dag hovedsageligt udlagt til græsningsareal for kreaturer og heste, men skønnes at kunne bortforpagtes for ca. 39.000 kr. årligt. Ejendommens helhed fuldendes af den smukt beliggende beboelse fra 2016 med tilhørende udendørs ridebane på 20x60 meter og hestestald indrettet med 6 hestebokse. Der foreligger desuden en landzonetilladelse til opførelse af en kombineret ridehal og hestestald på i alt 2.800 m2, indeholdende bl.a. 16 hestebokse og en 20x60 meters indendørs ridebane. Brandlund Nedergård er således en attraktiv og helstøbt ejendom, hvor erhvervsmæssig skov- og landbrugsdrift, dyrehold og interessen for jagt og vildtpleje kan kombineres med beboelse og et aktivt familie- og friluftsliv på fortrinlig vis. Ejendommens kan erhverves frit både privat og i selskabsform, efter den seneste ændring af landbrugsloven.
Areal: 71 ha.
Boliger: 241 m2 beboelse opført i 2016, samt samt maskinhus med hestebokse.
Energimærke A 2015.
Pris: 10.500.000 danske kr. kontant.
Udførligt Prospekt kan downloades ved tryk på "hent prospekt", eller bestilles på post@asgerolsen.com eller 62254088.