Henrikseje er en historisk, meget varieret og meget spændende skov-, natur- og jagtejendom på ca. 46,5 hektar, beliggende lidt nord for Randers. Helheden afrundes det fredede historiske og harmoniske gårdanlæg fra 1791, som er beliggende som det centrale samlingspunkt midt på ejendommen. Den fredede hovedbygning er en klassisk smuk bygning, opført i hvidpudsede mursten på høj sokkel og med frontespice og rødt tegltag. Indvendigt fremtræder den 316 m2 store hoved-bygning herskabeligt og med et historisk vingesus med sine højloftede stuer med smukke parketgulve og stuklofter. Der hører til ejendommen endvidere en arkitektonisk smuk aftægtsbolig på 193 m2 samt de for ejendommen nødvendige driftsbygninger. Ejendommen blev gennem mange år drevet som traditionelt mindre landbrug, men for ca. 20 år siden påbegyndte nuværende ejere en transformation af ejendommen til mere vildtvenlig skov og natur. Naturen på ejendommen er i det hele taget mangfoldig og spændende, og jagtmulighederne omfatter råvildt, harer, ræve, snepper, duer, fasaner, ænder, gæs m.v. Ejendommen har en grundlæggende sund drifts-økonomi qua bortforpagtning af agerjord, tilskud til skovrejsning og skattemæssige fradragsmuligheder. Henrikseje er således en helstøbt skov-, natur- og jagtejendom, med tilhørende historisk hovedbygning og aftægtsbolig, beliggende lidt nord for Randers, med gode adgangs- og logistikforhold både i forhold til Randers By og den østjyske motorvej. Ejendommen vil kunne erhverves frit, både privat eller i selskabsform.
Areal: 46,5 ha.
Bygninger: 316 m2 velholdt historisk fredet hovedbygning, samt 193 m2 aftægtsbolig samt de for ejendommen nødvendige driftsbygninger.
Energimærke: F (aftægtsboligen). Den fredede hovedbygning er undtaget energimærkning.
Kontantpris: 11.500.000 kr. kontant.
Udførligt salgsprospekt kan downloades ved tryk på HENT PROSPEKT, eller ved at kontakte Asger Olsen A/S på email: post@asgerolsen.com, eller telefon 62 25 40 88.