ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 331 hektar veldrevet planteavlsgård med god jord i store marker, øst for Randers. Pris: 82,5 mio kr.

Ejendommen er en 331 hektar velarronderet planteavlsgård, beliggende øst for Randers.
Ejendommens jordtilliggende udgør ialt på 330,7 ha.
Heraf indgår de 290,7 ha i markplanen for 2026, mens de sidste 40,7 ha udgøres af skov, strandenge, gårdpladser, hegn, krat m.v.
Ejendommens agerjorder udgøres af ca. 2/3 høje dyrkningssikker lerjorde, og ca. 1/3 lavereliggende sandjorde.
Alle jorderne afvander direkte ud til Kattegat, hvorfor ejendommen som udgangspunkt ikke har de store miljømæssige udfordringer.
Lerjorderne, som udgør ca. 190 hektar, er højtydende, veldrænede store regulære marker - noget af egnens bedste jord.
Sandjorderne, som udgør ca. 100 hektar, fordeler sig med ca. 80 hektar lavtliggende frodig tidligere havbund, beliggende bag et beskyttende havdige, veldrænede og afvandet via egen pumpestation, og ca. 20 hektar højereliggende mere grovsandet jord.
De lavere sandjorder er overraskende frodige, hvilket skyldes, at det er tidligere havbund og at jordvandet kan styres af ejeren, både i tørre og våde år.
Jorden drives i egen drift, med traditionel planteavl med hvede, byg, rug, raps, ærter, frøgræs og obligatorisk brak som det væsentligste.
Der hører til ejendommen 5 beboelser samt de for driften nødvendige driftsbygninger,
Ejendommens hovedhus er beliggende centralt midt på ejendommen, omgivet af et smukt haveanlæg mod vest og med gårdsplads og driftsbygningerne beliggende mod øst.
Ejendommen ligger i det hele taget smukt, er dyrkningssikker og samtidig ret "miljøsikker", qua sin afvanding direkte til Kattegat. Ejendommen er således et godt bud på en god gård, hvor der også i fremtiden vil være mulighed for at drive et godt landbrug.
Pris: 82,5 mio kr.
For yderligere information kontakt iøvrigt Asger Olsen på telefon 20 20 00 88, eller email alo@asgerolsen.com.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088