ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Sortebjergvænge Skov, 5882 Vejstrup / Sydfyn. 94 ha frodig skov med bolig og god jagt. Pris: 15,0 mio.kr.

Sortebjergvænge er en varieret og spændende skov- og jagtejendom på ca. 94,2 hektar, beliggende på Fyn ca. 5 km. nord for Svendborg. Sortebjergvænge har gennem generationer hørt under Broholm Gods, og skoven har således gennem mange år været drevet forstmæssigt langsigtet, som en integreret del af et større gods. Ejendommen er særdeles fredeligt beliggende, omgivet af skov og mark til alle sider. Jordbunden udgøres af moræneaflejringer og land-skabet er let bølget med bøgeskov, nåleskov og våde områder som er smukt flettet ind mellem hinanden. Skovens hovedtræarter er bøg, eg, ahorn, sitkagran og nobilis, mens de resterende bevoksninger spænder over hele spektret af sædvanligt benyttede danske træarter. Sortebjergvænge drives med traditionelt skovbrug i egen drift med fast tilknyttet skovfoged. Pyntegrøntsbevoksningerne som udgør ca. 14 hektar, er bortforpagtet for ca. 50.000 kr. pr. år. Jagten på ejendommen er særdeles god og varieret, og særligt jagten på dåvildt skal fremhæves, idet der er en god bestand i området. Til ejendommen hører et udlejningshus som er smukt beliggende i den nordøstlige del af skoven. Sortebjergvænge er således en spændende og varieret skov, hvor erhvervsmæssig skovdrift, jagt, vildt- og naturpleje samt boligudlejning kombineres på fortrinlig vis. Sortebjergvænge udgør efter endt udstykning en selvstændig skovejendom uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 94,2 ha.
Boliger: 1 stk på 79 m2 beboelse og 46 m2 indbygget udhus.
Energimærke G.
Pris: 15.000.000 danske kr. kontant.
Udførligt Prospekt kan downloades ved tryk på "hent prospekt", eller bestilles på post@asgerolsen.com eller 62254088.


Hent prospektet (pdf-format)

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088