ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Abkær Landbrug. 80 ha bygningsløs landbrugsejendom. Evt. som sale-and-lease-back. Pris: 12,5 mio.kr.

Abkær Landbrug er en bygningsløs landbrugsejendom på ca. 80 hektar, beliggende lidt sydvest for Haderslev. Terrænet er jævnt og jordbunden består overvejende af sandede og grusede istidsaflejringer. Ejendommen drives i dag med særlig fokus på produktion af nordmannsgran-juletræer og energipil. Juletræerne er plantet i et stort regulært indhegnet areal, som udgør ca. 35 hektar. Tilplantningen med juletræer skete omkring år 2012, hvor der blev plantet ca. 200.000 juletræer. Juletræerne fremstår særdeles velpassede og professionelt drevet med såvel formregulering, topskudsregulering, bundklipning, gødskning og sprøjtning. Juletræerne vil være klar til afsætning indenfor de næste 1 – 3 år. Et groft bud på de forventede kommende indtægter fra juletræshøsten vil være at der over de næste 1-3 år bør kunne høstes juletræer for et nettobeløb på ca. 3 millioner kr., baseret på en skønnet udbytteprocent på 50% og en skønnet netto-på-rod værdi i salgsåret på 30 kr. pr. træ. Alternativt kan juletræsarealerne bortforpagtes til sælger i de kommende 2-3 år, for ca. 500.000 kr. pr. år, svarende til ca. 14.300 kr. pr. hektar. Arealerne med energipil udgør ca. 38 hektar og tilplantningen er ligeledes sket omkring år 2012. Et groft bud på de forventede kommende indtægter fra produktionen af energipil vil være, at nettobidraget fra produktionen vil ligge mellem 2.000 og 3.000 kr. pr. ha. årligt inkl. EU-støtte. Ejendommen kan erhverves personligt eller i selskabsform, såfremt man i forvejen ejer et bebygget landbrug.
Areal: 80 hektar.
Bygninger: Ingen.
Pris: 12.500.000 danske kr. kontant.
Udførligt Prospekt kan downloades ved tryk på "hent prospekt", eller bestilles på post@asgerolsen.com eller 62254088.


Hent prospektet (pdf-format)

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088