ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Hvilsbjerggård Skov, 7080 Børkop / Østjylland. 56 ha frodig skov med skovhus tæt på Vejle. Pris: 6,75 mio.kr.

Hvilsbjerggårds Skov er en 56 ha stærkt kuperet skov- og jagtejendom, som er smukt beliggende ved Munkebjerg Skovene på sydsiden af Vejle Fjord. Terrænet er stærkt kuperet og meget afvekslende, med stejle skrænter, dybe dale, vandløb, kildevæld og vidtstrakte udsigter. Jorden består i store træk af grusede og veldrænede moræneaflejringer, med varierende indhold af ler. Boniteten vurderes som værende god, særligt for nåletræet, som trives godt på disse dybgrundede og veldrænede jorder. Skoven er meget charmerende, varieret og frodig, og det vurderes, at der vil kunne dyrkes stort set alle sædvanligt benyttede træarter. Skoven udgøres af både smukke bøgebevoksninger, ældre nåletræsbevoksninger samt en god blanding af yngre og mellemaldrende løv- og nåletræsbevoks-ninger i god vækst. Jagten i Hvilsbjerggårds Skov er særdeles god og varieret. Det stærkt kuperede landskab giver i kombination med skovens store variation med lysåben skov, tætte bevoksninger, moser og vådområder en meget varieret og spændende jagt. Ejendommens helhed fuldendes af Skovhuset, som er særdeles fredeligt beliggende i den sydlige del, med skoven i ryggen. Hvilsbjerggårds Skov er i det hele taget en særdeles smuk og veldrevet skovejendom, hvor erhvervs-mæssig skovdrift og interessen for jagt, vildt- og naturpleje kan kombineres på fortrinlig vis. Hvilsbjerggårds Skov er en selvstændig skovejendom uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit.
Areal: 56 ha.
Boliger: 1 ældre sommerhus / skovhus på 80 m2.
Pris: 6.750.000 danske kr. kontant.
Udførligt Prospekt kan downloades ved tryk på "hent prospekt", eller bestilles på post@asgerolsen.com eller 62254088.


Hent prospektet (pdf-format)

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088