ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Vingum Skov, 8740 Brædstrup / Østlige Midtjylland. 21 ha varieret skov og natur. Pris: 2,5 mio.kr.

Vingum Skov er en smuk, varieret og spændende skov- og naturejendom på 21,3 ha., beliggende på den jyske højderyg, i det kuperede og skovrige terræn øst for Nørre Snede. Terrænet er kuperet og særdeles afvekslende med fine udsigter. Jorden er sandet og gruset med varierende indhold af ler, og det vurderes, at der vil kunne dyrkes de fleste gængse danske træarter på ejendommen. Ejendommens bevoksninger er særdeles varierede, og spænder lige fra ældre og mellemaldrende nåletræsbevoksninger til lysåbne engarealer og smukke partier med bøge- og egetræer. Skovens hovedtræarter udgøres af rødgran, lærk, nobilis, bøg og eg, med rødgran som de væsentligste. Vingum Skov er forstligt velpasset og har flere flotte komplette bevoksninger af rødgran, samt vellykkede yngre kulturer i god vækst. Men der er også kælet lidt for øjnene og naturen med masser af smukke gamle løvtræer og mere sjældent anvendte træarter. Jagten i Vingum Skov er særdeles god og varieret. Jagtmulighederne omfatter råvildt, harer, ræve, snepper, fasaner, duer og andet småvildt, samt kronvildt og dåvildt på strejf. Vingum Skov danner skel til Mattrup Å over en ca. 600 meter lang strækning. Fiskemulighederne omfatter bl.a. bækørred, stalling, aborre, gedder og andre sædvanlige ferskvandsfisk. Ejendommen er under udstykning til en selvstændig, ubebygget, landbrugspligtig skov- og naturejendom. Ejendommen kan derfor erhverves af købere, som ejer landbrug i forvejen, eller af købere som erhverver ejendommen til naturformål af almen samfundsmæssig karakter.
Areal: 21,3 ha.
Boliger: Ingen.
Kontantpris: 2.500.000 kr.
Udførligt salgsprospekt kan downloades ved tryk på HENT PROSPEKT, eller ved at kontakte Asger Olsen A/S på email: post@asgerolsen.com, eller telefon 62 25 40 88.


Hent prospektet (pdf-format)

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088