ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Hindemae Gods, 5540 Ullerslev / Fyn. Historisk østfynsk gods med 149 ha jord, en fredet velholdt Hovedbygning og 2 ekstra boliger. Pris for den samlede ejendom: 35,0 mio.kr. Alternativt kan bygningerne med tilhørende park købes for 12,5 mio.kr.

Hindemae er en herskabelig og historisk herregård på 149 hektar, beliggende ved Ullerslev på det østlige Fyn, omtrent midt mellem Odense, Nyborg og Kerteminde. Landbrugsjorden, som udgør ca. 120 hektar er pt. bortforpagtet for ca. 500.000 kr. pr. år. Skov- og naturarealerne udgør ca. 25 hektar og er placeret flere forskellige steder spredt på ejendommen, hvilket bryder landskabet på en meget smuk måde og understøtter vildtets trivsel. Helheden afrundes af den fredede historiske og harmoniske hovedbygning fra 1780, som er beliggende som det centrale samlingspunkt midt på ejendommen. Hovedbygningen fremtræder som den samlende bygning i det herskabelige klassiske herregårdsanlæg, hvor alle bygningerne er holdt i hvidpudsede mursten med røde tegltage, placeret i et smukt landskab. Der hører udover hovedbygningen yderligere 2 boliger til Hindemae Gods, herunder en gennemrenoveret bolig på knap 400 m2 i sidefløjen, hvor nuværende ejer bor. Ejendommen har en grundlæggende sund drifts-økonomi qua bortforpagtning af agerjord og udlejning af boliger m.v. Hindemae Gods er således en helstøbt historisk ejendom, med tilhørende herskabelig hovedbygning, beliggende på det østlige Fyn, centralt i Danmark og med gode adgangs- og logistikforhold. Ejendommen vil kunne erhverves frit, både privat eller i selskabsform. Ejendommens bygninger vil evt. kunne erhverves med et mindre jordtilliggende, da flere købere allerede har meldt deres interesse for jorden.
Areal: 149 ha.
Boliger: en 900 m2 fredet hovedbygning, en bestyrerbolig på 393 m2 samt yderligere 1 udlejningsbolig og diverse driftsbygninger.
Energimærker: C og F.
Kontantpris den samlede ejendom: 35.000.000 kr. kontant.
Kontantpris bygninger og park uden jord og skov: 12.500.000 kr. kontant.
Udførligt salgsprospekt kan downloades ved tryk på HENT PROSPEKT, eller ved at kontakte Asger Olsen A/S på email: post@asgerolsen.com, eller telefon 62 25 40 88.


Hent prospektet (pdf-format)

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088