ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Birkede Østerskov, 4130 Viby Sj. / Østsjælland. 16 ha skov.

Birkede Østerskov er en varieret skov- og jagtejendom på 16,3 ha., beliggende omtrent midt mellem Borup og Viby, på det østlige Sjælland. Terrænet er jævnt til lettere kuperet, og ret afvekslende med både høj jord, moser, sø og eng. Jorden er typisk blandet moræne med gode vækstbetingelser for de fleste almindeligt benyttede træarter. Bevoksningerne i Birkede Østerskov er meget varierede og spænder lige fra ældre bevoksninger med bøg og douglas til yngre bevoksninger med både bøg, ær, birk, el, rødgran og sitka. Mange steder er skoven fler-etageret med en undervækst af bøg, ær, douglas m.v. som gror under overstandere af bøg og douglas, hvilket giver skoven en fin karakter og dybde, samtidig med at det giver gode betingelser for vildtet. Skovens bevoksninger ligger som en hestesko rundt om et mere lavtliggende område med mose, sø og eng, hvilket giver optimale betingelser for vildtet og vildtplejen. Jagten i Birkede Østerskov er god og varieret. Jagtmulighederne omfatter råvildt, harer, ræve,snepper, duer, fasaner, ænder, gæs og andet småvildt, samt mulighed for dåvildt og kronvildt på strejf. Der hører til ejendommen et ældre saneringsmodent udhus / læskur på ca. 20 m2. Birkede Østerskov er i det hele taget en frodig og varieret lille skov- og jagtejendom, i en meget bekvem afstand fra København og de øvrige østsjællandske byer. Birkede Østerskov er en selvstændig skovejendom uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 16,3 ha.
Bygninger: et mindre udhus.
Solgt august 2024.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088