ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Knasbjerg Skov, 8680 Ry / Østjylland. 29 ha bygningsløs smukt kuperet skov.

Knasbjerg Skov er en frodig og velpasset skov- og jagtejendom på 29 ha., beliggende lige midt i Rye Sønderskov, ikke langt fra Gammel Rye, midt i Søhøjlandet, syd for Silkeborg. Ejendommen er smukt kuperet, og ligger særdeles fredeligt og roligt, omgivet af skov til alle sider. Flere steder er der formidable udsigter ud over det smukke søhøjland med sine søer og afvekslende skove. Hovedtræarterne i skoven er bøg, rødgran, sitka, skovfyr, lærk, douglas og ædelgran, og vedmassen er betydelig. Ejendommen har en særdeles god jagt. Jagtmulighederne omfatter råvildt, ræv, duer, snepper, harer og andet småvildt. Desuden er der en fast bestand af kronvildt i skovkomplekset, hvilket bl.a. også tydeligt ses i form af skrælninger i Knasbjerg Skov. Ejendommen er bygningsløs, men omvendt stor nok til at man kan påregne at få lov at bygge en mindre hytte i skoven. For køber vil her være mulighed for at skabe sig sit eget lille fristed, hvor jagtmuligheder, skovdrift og investering i fast ejendom kan gå hånd i hånd. Ejendommen kan erhverves frit, herunder også af danske selskaber.
Areal: 29 ha.
Pris: Solgt marts 2015.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088