ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Kongsdal Gods. Historisk gods på 786 hektar, under 1 time fra København.

Kongsdal Gods er et af Danmarks fine gamle historiske godser, beliggende lidt sydvest for Holbæk, under 1 times kørsel fra København.
Kongdals historiske og fredede hovedbygning er opført i årene 1588-1598, som et trefløjet anlæg omkranset af voldgrav og parkanlæg, som stille glider over i den smukke vestsjællandske natur. Hovedbygningen har et registreret boligareal på 2.160 m2. Bygningen og parkanlægget er gennemgribende renoveret og opdateret indenfor de senere år, og fremstår særdeles smukt og velholdt.
Der hører til Kongsdal Gods et samlet og velarronderet jordtilliggende på 786 hektar, fordelt med ca. 2/3-dele ager og ca. 1/3-del skov.
Kongsdal Gods har en særdeles varieret og attraktiv jagt, herunder en stærk bestand af kronvildt, dåvildt og råvildt, samt en formidabel fuglejagt.
Der hører til ejendommen flere udlejnings- og medarbejderboliger, samt de for driften nødvendige driftsbygninger i form af maskinhaller, kornlader, centralt halmfyr etc.
Seriøst interesserede købere bedes kontakte Asger Olsen på telefon 20 20 00 88 eller email alo@asgerolsen.com, for yderligere oplysninger.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088