Rødkildeskoven ved Hundstrup på Sydfyn er i maj 2015 handlet diskret gennem Asger Olsen A/S. Rødkildeskoven er en varieret og alsidig skovejendom på 80 hektar, beliggende på Sydfyn ca. 10 km nordvest for Svendborg. Ejendommen gennemskæres på langs af Hundstrup Å, et af Fyns gode fiskevande, og rundt langs med åens bredder rejser bøgeskoven sig op mod det bagvedliggende morænelandskab. Skovens domineres af løvtræ, med bøg, eg og ær, som de væsentligste, men der er også større arealer med pyntegrønt, hvilket bidrager godt til driften. Ejendommen er beliggende i et meget skovrigt område og har i det hele taget en formidabel jagt, herunder en voksende bestand af dåvildt. Til ejendommen hører en udlejet bolig.
Areal: 80 ha.
Pris: Handlet diskret maj 2015.