Hvidbæk er en naturskøn og velarronderet planteavlsejendom på 110 hektar, beliggende ved Faxe på det østlige Sjælland, ca. 45 minutter syd for København. Ejendommen er en af Danmarks bedste planteavlsgårde, og består hovedsagelig af god og dybmuldet stevnsjord - mild og frodig lerjord beliggende ovenpå et tykt lag af kalk. Ejendommen drives med traditionel planteavl i egen drift, og med vinterhvede, vårbyg og vinterraps som de aktuelle hovedafgrøder i 2015. Centralt midt på ejendommen ligger ejendommens majestætiske beboelse, midt i et større have og parkanlæg.
Areal: 110 ha.
Pris: Solgt august 2015.